mandag den 30. december 2013

Decemberlegen 30: Nytårsplaner

Nytårsplanerne i år er lidt anderledes end de plejer at være.
De seneste år, efter vi har fået børn, har vi været hjemme med 3 venner. Nu er børnene blevet større og vi synes det igen kan lade sig gøre at tage i byen. Vi skal ud til nogle venner, hvor vi også holdte nytår inden børnene kom til verden. Det er en større fest, hvor der nu også er kommet andre børn til, hvilket er med til at vi tager afsted.
Glæder mig rigtig meget til at hygge med gode venner og alt den lækre mad vi skal have.

Rigtig godt nytår til at jer der ude i blogland.

Decemberlegen 29: Mine julegaver.

I min familie er det sådan at man ikke får gaver når man har fået børn, så jeg får ikke så mange julegaver.
Men dem jeg fik er jeg vildt glad for!
Fik det jeg allermest ønskede mig, nemlig et råkostjern til min Kenwod køkkenmaskine, jubii nu skal der laves gode salater osv. Der ud over fik jeg en dejlig varm fleece trøje. Ungerne havde lavet gaver i børnehaven,  en fin kop med tegnede mennesker på og et lille "fuglehus". De havde også købt små praktiske gaver, nemlig deodoranter og et dekorations sæt til kager (nok mest til når krudtuglerne skal være med).

Decemberlegen 28: Fremtidsplaner-hvor er du om 1 år?

Puh ja det er et godt spørgsmål.  Men eftersom jeg endelig lige har fået en fast stilling vil der ikke rigtigt ske noget der. På hjemmefronten ville jeg gerne at der skere noget med et nyt hus, men hvis jeg skal se realistisk på det, så tror jeg ikke det sker på det næste år:-(
Så om et år tror jeg at jeg står samme sted som jeg gør nu, men med en masse skønne oplevelser, med min familie dejlige familie, rigere.

fredag den 27. december 2013

Decemberlegen 27: Nytårsfortsæt.

Åh ja nytårsfortsæt..... det er egentlige ikke noget jeg rigtigt gider at have, for det er så sjældent at de bliver overholdt.
Men man har vel altid lyst til at spise sundere og dyrke mere motion og tabe sig. Men hvis jeg skal komme med noget, som ikke er tabe sig osv, så skal det være at jeg skal blive bedre til at tage roedet i opløbet og ikke lade det hobe sig op til noget uoverskueligt.

torsdag den 26. december 2013

Decemberlegen 26: Udestemning.

Udestemning tjaaa det er der ikke rigtig her.
Synes det er det mest kedelige vejr, som bare indbyder til at hygge indendøre.
August har det vist lidt på samme måde, han bliver ved med at spørge "hvornår bliver det rigtig jul?" jeg forklarede ham at det jo havde været rigtig jul, hvortil han svarede "nej for man kan jo ikke kælke uden sne" Det er altså tidligt at forbinde julen med sne, men kan kun give ham ret, jeg har heller ikke haft den store julestemning i år, og det er jeg sikker på at det skyldes vejret.

Decemberlegen 25: Familiehygge.

1. juledag blev tilbragt i nattøj. Vi hyggede os med at lege med julegaverne, spille spil, bygge værktøjskasse og samle rigtig meget lego.




 Frokosten blev på gulvet, da der var fyldt med lego på spisebordet:-)


August fandt ærmebrættet frem, så han kunne prøve sit nye strygejern, der skulle stryges strømper.

August sammen med alle sine gaver.

Juliane og alle sine gaver.

Decemberlegen 24: Juleaften.

Så blev det endelig juleaften. Vi havde i år besluttet at jule gaverne fra os skulle gives om morgenen, så de kunne bruges i løbet af dagen. De lå under vores lille juletræ da de stod op. Jeg havde forventet de ville have travlt med at skulle pakke op, men det havde de slet ikke. Kravet inden de måtte pakkes op var først morgenmad og tøj på, dette kunne tage lannng tid. De ville så også lige i karbad først, selvom jeg sagde det godt kunne vente til senere på dagen, men nej det ville de. Lige modsat af hvad jeg havde forvente, når der var gaver der ventede.





I gaverne gemte der sig 2 Nintendo dsi, som var Augusts allerstørste ønske (han har næsten slidt den side op i BR reklamen) De var begge meget glade og gik straks igang med at spille.

Da der var blevet spillet lidt tog vi en pause med en tur i Randers regnskov. Der var rigtig mange mennesker, da der var fri entre. Men vi har været der mange gange, så vi gik hen til de ting vi gerne ville se og så betød det ikke så meget. Det der betød noget var at vi fik brugt en god time mere af ventetiden til den store aften.

I år holdt vi jul hos Oles søster, sammen med hele hans familie, hvilket vil sige 18 personer. Det betyder mange gaver, der ikke kunne være under træet.

Kom til at vise Juliane et billede af en fin frisure med et hjerte, så det måtte vi jo prøve om vi kunne lave. 

Der ventes på de voksne bliver færdige med at spise så vi kan komme til at danse og få gaver.

Her er også en frækkert der venter i spænding

Det årlige familiebillede foran juletræet, ja det gemmers sig bagved ;-) 

 Var så heldige at få lov til at høre gladejul spillet så flot.

 Nu er det lige ved at være nu der er pakker:-)

 Vi prøvede på at dele lidt gaver ud af gangen, så man kunne følge lidt med i udpakningen, men det kan godt være svært med de små størrelser.

 En meget glad pige, har fået et af sine ønsker opfyldt.

 August på sit grønne "skateboard" (ja det siger han altså det er) Med sit værktøjs bælte, med rigtigt værktøj. Han var så glad at det var lige før han ville sove med det.

.Der blev også pakket meget lego ud.

mandag den 23. december 2013

Decemberlegen 23: Juleforberedelser.

Der er masser af tid til forberedelser og hygge her, da vi allesammen har haft ferie fra i fredags.
Vi har ikke så meget der skal forberedes ud over gaverne, da vi ikke skal være hjemme imorgen, men det kan i hører mere om imorgen.
Jeg har brugt nogle aftner på at pakke gaver ind, og i lørdags kørte vi rundt til mine 3 søskende og min far og mor, for at aflevere pakker, da vi ikke skal være sammen med dem i år.
Idag har vi haft ungerne med ude for at købe gaver til hinanden og os, det var rigtig hyggeligt, og de var ret gode til at finde på noget at give, så nu må vi se om det falder i god jord imorgen.

Efter de sidste gaver var klaret overraskede vi ungerne med en tur i Randers Legeland, da vi havde nogle fribilletter, der skal bruges i 2013, s det var sidste chance.

Krudtuglerne synes det var rigtig sjovt og vi fik alle på forhånd forbrændt lidt af julemaden imorgen ;-) Med alt den hoppen og løbben op af rutsjebanen osv. Det er godt med lidt aktiviteter til at fylde ventetiden ud med, og så var der dejligt meget plads i legeland idag.

Efter aftensmaden har vi hygget med at spille vendespil, inden det var tid til at hoppe i seng o se det næstsidste afsnit af "Nissebanden på Grønland". Ja det er det vi har set i år, de andre julekalendere har ikke rigtig fanget dem, så det er godt vi har en på dvd.
Vi arbejder på at de skal lære at tabe, for det er de godt nok ikke ret gode til:-( Så der skal bare spilles en helt masse.

Kan I allesammen have en rigtig glædelig jul imorgen, hvis ikke jeg når at skrive igen inden.

Adventspakkelegen 4.

4. Søndag i advent betyde at jeg skulle pakke mine sidste to pakker fra adventspakkelegen op.

Den første pakke her kommer fra hende her.

I pakken gemte sig disse fine huse til ophæng og lysestager. Tusind tak for den fine gave.

Den anden pakke kom fra hende her.
Og her er hvad der gemte sig inden i. En dejlig strikket hue, til når vinteren forhåbentlig snart kommer.

Hmmm er ikke så vil med at se mig selv med hue, og det er uanset hvilken en, men det er nødvendigt når det er koldt.
Her er så lige den sidste gave fra manden min, så nu skal jeg i køkkenet med krudtuglerne.

Håber alle havde en dejlig 4. søndag i advent.

Decemberlegen 22: 4. Søndag i advent

Så blev det 4. Søndag i advent.
Her hos os har vi nået en masse på sådan en søndag.
Efter en stille formiddag hjemme, afleverede vi krudtuglerne hos farmor og farfar,  så vi kunne tage ud og spise brunch (min julegave fra sidste år). Vi nåede også lige at købe de sidste, af de julegaver ungerne ikke skulle være med til.
Eftermiddagen blev brugt foran fjernsynet, vi skulle jo lige se om Danmark kunne få bronzen med hjem.
Om aftenen var vi til aftensmad og pakkespil hos mine svigerforældre. Sikke alle de fine gaver vi kom hjem med, og hvor var det en hyggelig aften.


Der var stor glæde over de store bunker af pakker de hurtigt fik skrabet til sig. Men i år var de også gode til at komme af med dem igen, så det var dejligt at de nu har lært det også.

Adventspakker har jeg jo også fået, men det kommer lige i et andet indlæg.

søndag den 22. december 2013

Decemberlegen 21: Det er først rigtig jul når.

Åh ja der er jo mange ting der skal være på plads før det bliver rigtig jul. Men i år kan jeg mærke at vejret helt sikkert har en betydning.  Jeg er ikke rigtigt i julestemning i år, men alt andet er på plads, så klar det er jeg vel.

fredag den 20. december 2013

Decemberlegen 20: Syslerier

Syslerier er uundhverlige! Når man ikke lige sidder med computeren foran fjernsynet så skal jeg helst sysle med et eller andet. Det kan jo være alt muligt, men det er jo alt det jeg plejer at blogge om.
F. eks.

  • Flettede punge/tasker
  • Arbejde i gummi
  • Lave smykker 
  • Bage og pynte kager osv.

Decemberlegen 19: Juletraditioner

Traditioner har vi da også her i huset.
Det er ikke alt man lige tænker over er en tradition, men det er det jo når man tænker sig om.

Vi koger bolsjer hvert år. Det kommer egentlig af at de på min mands arbejde lavede et lille julemarkede, hvor vi lavede en lille bod med forskellige hjemmelavede ting og bolsjer. De har ikke det julemarked mere, men de spørger hvert år om vi ikke laver bolsjer, så det gør vi da. 
Vi hygger os med at lave dem.

Det er godt nok et dårligt billede, undskyld. 
Min veninde og jeg har fået lavet en tradition, med at lave fyldte chokolader sammen, det er også bare super hyggeligt, og så smager det jo skønt!

I min familie er der også tradition for at vi sidste søndag inden jul holder julefrokost hos mine forældre, hvor der også er pigegarde og nisseoptog i byen. Desværre bliver det ikke til noget i år, fordi min mor lige er blevet opereret i knæet, og ikke kunne holde til det.

Vi har også pakkespil på programmet, som oftest ligger den 22. december hos min svigermor.

Ja og så kommer julemanden og putter en lille ting i sokken til ungerne hver dag.

Decemberlegen 18: Indendørs juleaktiviteter

Åh der er jo så mange ting man kan lave inde i den søde juletid, så det er jo lige med at vælge nogle ud, for der er jo langt fra tid nok til det hele ;-)
Her har vi været ved at lave julepynt.

Småkager skal der også laves.

Og selvfølgelig er det også skønt bare at kunne smide sig foran fjerneren.
Der kommer flere ting under traditionerne under den 19. december.

tirsdag den 17. december 2013

Decemberlegen 17: Fremtidsdrømme.

Mit største ønske lige nu er at vi kan få solgt vores hus og købe et større!!!! Eller mit allerstørste ønske er at vi kunne få råd til at rive det gamle hus ned og bygge et nyt på vores fantastiske grund.
Når vi så engang har fået det, så drømmer jeg om at komme ud at rejse. Vil rigtig gerne til Egypten og besøge min svigerinde og hendes familie og se landet.